Rice
RICE er en dansk virksomhed, som sælger interiør til boligen samt accessories. De er kendt for deres farverige, sprudlende og funky univers, der altid har været kernen i virksomheden - lige fra dag ét. Deres designs er glade og farverige med masser af detaljer, men funktionalitet er også en af de vigtigste egenskaber. “Fun, funky and functional” er de ord, virksomheden lever efter. Målet for dem er at sætte lidt mere kulør på din hverdag. Det gælder, når du vasker op, gør rent, bager eller blot slapper af i dit hjem… omgivet af sjove, skøre og skæve indslag.
RICE blev stiftet i 1998 af Charlotte og Philippe Guéniau, hvis mission var at indhylle verden i farver. De opnåede deres første salg i København, og efterspørgslen på deres originale produkter skød i vejret. De startede med en langt mindre portefølje end den, de har nu, men har måttet udvide og udvide for at kunne følge med efterspørgslen. Hele tiden har grundlæggernes - og virksomhedens - ønske været at farve verden gladere. Et ønske, som de helt sikkert er gode til at efterleve. Det er også grunden til, at vi har valgt at forhandle RICE. Deres vision og univers smelter godt sammen med vores.
Her på siden kan du finde produkter, der er lige så praktiske, som de er pragtfulde at se på. Vi har blandt andet et stort udvalg af køkkenartikler, service, porcelæn, vaser, ting til badeværelset samt skønne festartikler. Du kan altså stable en hel fest på benene bare ved at bruge produkter fra RICE. Alt fra melaminskærebræt til cocktailpinde og diskokugler i pink, sølv og guld. Der bliver ikke sparet på kreativiteten og detaljerne i de skønne designs. De sprudlende farver kan også kombineres på kryds og tværs, og selvfølgelig går deres designs også godt i spænd med mange af de andre produkter i vores webshop. Tag et kig rundt, og lad dit humør blive løftet.